Bananbrød

Har du et par modne bananer i overskud som du ved du ikke når at få brugt, så er det oplagt at forlænge deres levetid, ved at forvandle dem til et bananbrød. Det gjorde jeg for et par weekender siden, og jeg var overrasket over hvor enkelt og super nemt det var at lave.

 

Amerikansk inspireret bananbrød

Opskriften på dette amerikansk inspirerede bananbrød er fundet her, men jeg tilpassede det en smule. Banan er i sig selv vældig sødt, så jeg valgte kun at komme halvdelen af den foreslåede mængde sukker i. Bananbrødet er stadigvæk ganske sødt, og jeg tror faktisk godt jeg kunne have halveret mængden yderligere – det må testes næste gang.

Det færdigbagte bananbrød dufter skønt og det holder sig overraskende godt. Jeg lod ikke mit brød bage i en hel time, da jeg syntes det lød for meget. Resultatet blev stadigvæk vældig godt, og en smule mere fugtigt end det ellers ville have været.

bananbrød

bananbrød opskrift

Bananbrødet kan serveres som det er, og det vil fungere som en lækker og sød lille snack. Du kan også komme lidt smør på som giver en dejlig kontrast til det søde brød. Alternativt kan du komme lidt chokolade og evt. nødder i opskriften så det er mere banankage end et brød.

Da bananbrødet har en så markant smag og duft kan man godt hurtigt blive træt af det. Det er derfor oplagt at fryse brødet ned i mindre portioner, som man kan tage frem når man vil have en skive eller to.

 

Bananbrød
Enkelt, hurtigt og lækkert brød til morgenmad eller snack
Forfatter:
Køkken: Amerikansk
Forberedelsestid: 
Kogetid: 
Total tid: 
Ingredienser
  • 1 halv dl olie
  • 200 gram sukker
  • 2 æg
  • 3 modne bananer
  • 300 gram hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 halv tsk. salt
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 halv dl. mælk
Instruktioner
  1. Rør olie, sukker og æg sammen
  2. Mos bananerne og rør mosen i æggeblandingen
  3. Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem i bananblandingen sammen med mælk
  4. Hæld dejen i et lille ovnfast fad beklædt med bagepapir.
  5. Bag bananbrødet midt i ovnen ved 175 grader C. alm. ovn i 50 min - 1 t.
 

 

No Responses to “Bananbrød”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Show Buttons
Hide Buttons