Grøn juice med kål

Efter at have set den inspirerende og en smule skræmmende dokumentar “Fat, Sick and nearly dead” af Joe Cross, fik jeg fornyet mod på at lave juice. I dokumentaren bruger Joe Cross juice som en detox, faste eller juicekur (kald det hvad du vil), og i hele 60 dage er juice det eneste han indtager. Hans mål var, at blive udrenset og medicinfri – og det blev han, samt en hel del slankere.

Inspireret af Joe og hans dokumentar startede jeg morgenen med en grøn juice. Jeg var som udgangspunkt en smule skeptisk over for en grøntsagsjuice med selleri og kål – men hey, nogle gange må man kaste sig ud i det. 😉 Den grønne juice var frisk og havde en fin smag. Man skal ikke forvente at det har den samme søde smag som en æble, rødbede og gulerods juice, men den er bestemt ikke dårligere af den grund, bare anderledes.

grøn juice opskrift

Denne grønne juice er Joe’s egen Mean Green opskrift, og i den er der kål, æble, selleri, citron, ingefær og agurk. Det gode ved juice opskrifter er, at man kan putte sine egne favoritter i.

Næste gang tror jeg at jeg vil udskifte selleri med spinat, for at bibeholde det grønne men slippe af med selleri-smagen, som bestemt ikke er min favorit. Joe anbefaler at man bruger kål med krusede blade såsom grønkål og palmekål, men da jeg ikke kunne få det i supermarkedet blev det spidskål. Det er bare med at prøve sig frem og finde sine egne favoritter 🙂

Grøn juice med kål
Sund og frisk grøn juice
Forfatter:
Opskrift type: Juice
Portioner: 2
Forberedelsestid: 
Kogetid: 
Total tid: 
Ingredienser
  • 2 grønne æbler
  • 1 agurk
  • 2,5 cm ingefær
  • 4 blade kål (jeg brugte spidskål)
  • 1 stav selleri (er du glad for selleri kan du 2-4 i)
  • Saften fra en halv citron
  • Evt. isterninger
Instruktioner
  1. Vask æbler, agurk, selleri og kål
  2. Skræl ingefær og citron
  3. Skær agurken i 2-3 stykker
  4. Skær selleri og kål i mindre stykker
  5. Kom det hele i din juicer (kom kål i efterfulgt af noget tungere som æble eller agurk, så får du mest muligt saft ud af kålen)
  6. Server med det samme og tilføj evt. et par isterninger
 

 

No Responses to “Grøn juice med kål”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*

Show Buttons
Hide Buttons