Lækker og nem æblekage på 15 minutter

Får du gæster til kaffen lige om lidt, eller har du bare lyst til en nem og hurtig dessert / kage til kaffen – så er denne æblekage opskrift måske lige noget for dig. Den er naturligvis oplagt at lave i en tid hvor æblerne ligger overalt i haven og det begynder at blive lidt råt udenfor.

Det er suverænt den bedste æblekage jeg nogensinde har smagt – og det tager blot 10-15 minutter at lave den.

Den er både sød og syrlig på samme tid, og makronerne giver den et crunchy pift. Har du lidt æblekage til overs kan den fint nydes dagen efter. Den er knap så crunchy næste dag – men der er faktisk mange der mener at den bliver endnu bedre af at stå et døgn i køleskabet.

Kagen består kun af rå revne æbler og smuldrede makroner (ikke alt for smuldret) og den serveres med flødeskum eller creme fraiche på toppen.

Råvarer til æblekage
Råvarer til æblekage
Lækker og nem æblekage på 15 minutter
Forfatter:
Opskrift type: Dessert
Portioner: 4
Forberedelsestid: 
Kogetid: 
Total tid: 
Ingredienser
  • 4 pæne æbler
  • 15-20 makroner
  • ¼ l. piskefløde
Instruktioner
  1. Vask og skræl æbler
  2. Æbler rives på et rivejern
  3. Makroner puttes i en plastikpose og slås i stykker. Brug evt. en kagerulle (ikke for voldsomt).
  4. Æble og makron lægges lagvist i en skål. Øverste lag bør være makron da æble ret hurtigt skifter farve. 4-5 lag er passende.
  5. Pisk flødeskum i en skål.
  6. Æblekage serveres i en skål med flødeskum på toppen - anret evt. portioner på tallerken.
Noter
Tip: Det er smart at holde flødeskum og æblekage adskilt indtil servering.

No Responses to “Lækker og nem æblekage på 15 minutter”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*

Show Buttons
Hide Buttons