Laks i rød karry

Jeg kan vist lige så godt erkende med det samme, at jeg er temmelig vild med laks. Det var bestemt ikke kærlighed ved første blik, for engang spiste jeg ikke noget som helst fisk. Men laks er en rigtig god fisk til begyndere, og til dem der gerne vil lære at kunne lide fisk. Til de af os der nu har lært at elske laks, så er det samtidig en fisk der fungerer vanvittigt godt i et væld af forskellige opskrifter, med alt lige fra en simpel laksemad til sushi, lakseroulade, ovnbagt, i lasagne, på panden osv.

 

laks i rød karry

Laks på en anderledes måde

Laks kan altså mere eller mindre bruges til og i alt, og jeg kan godt lide at prøve nye kombinationer. Den seneste succes var en opskrift på laks i rød karry jeg oprindeligt fandt hos Femina. Særdeles velsmagende, en fed måde at få grøntsager på, og et dejligt alternativ til almindelig wok (wok med sovs kan man næste kalde det 😉 ).

 

Laks i rød karry
Lækker opskrift på laks i rød karry, med sprøde grøntsager
Forfatter:
Opskrift type: Asiatisk
Portioner: 3
Forberedelsestid: 
Kogetid: 
Total tid: 
Ingredienser
  • 1 bakke laks (ca. 250-300 g)
  • 2 spsk rød karry (kan købes i almindelige supermarkeder)
  • 1 dåse kokosmælk
  • Saften fra 1 lime
  • 2 spsk fiskesauce (kan købes i almindelige supermarkeder)
  • 1 tsk sukker
  • 2 gulerødder skåret i korte stænger
  • 3 forårsløg skåret i skiver
  • 1 løg skåret hakket groft
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bakke sukkerærter
  • 1 peberfrugt i strimler
  • Mel til at vende laksestykkerne i
  • Olie til stegning
  • Evt. basmatiris eller nudler
Instruktioner
  1. Rens laks, fjern skindet og skær det i mundrette stykker
  2. Vend laksestykkerne i mel og lad dem ligge mens du klargører panden
  3. Steg rød karry, hvidløg og løg på panden i 2-3 min i olivenolie
  4. Kom laksestykkerne på panden og steg dem gyldenbrune
  5. Tilsæt grøntsagerne og lad dem stege i ca. 2 min (de skal stadigvæk være lidt sprøde)
  6. Tilsæt kokosmælk og lad blandingen koge op
  7. Smag til med lime, fiskesauce og sukker og lad det småkoge i 10 min
  8. Hæld blandingen i dybe skåle og server med friske forårsløg på toppen
  9. Kan serveres med ris eller nudler
 

Lækre opskrifter med laks

Er du vild med laks og vil du se endu flere af vores bedste lakse-opskrifter? Så tag et kig i arkivet her, og se om der ikke er en eller flere opskrifter der kan friste dig.

 

 

No Responses to “Laks i rød karry”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Show Buttons
Hide Buttons